Book live musiker

Leder du efter den rigtige solo musiker til din fest? Der er mange ting at overveje, før man laver den endelige booking. Skal det være en pianist, guitarist, sanger eller en helt anden musik kunstner? Limunt er her for at hjælpe dig! Vi har castet Danmarks dygtigste musikere! Lad dig inspirere af denne side og klik dig ind på hver enkelt instrument for at blive klogere på, hvilken slags live musiker, der passer til dit event!

Find den helt rigtige musiker – og gør din fest til en success! 

Du skal holde en fest og vil gerne booke levende musik! Det er utroligt smukt og nærværende at have en rigtig musiker med til sit event – det løfter simpelthen stemningen og bidrager til den gode fest – uanset om det er en mindre, stilfærdig komsammen eller den store julefrokost. Alle der har været til fester, hvor der var hyret en musiker ind til at underholde, véd, at det er noget helt andet end bare at have en playliste kørende i baggrunden. Dygtige musikere er i stand til – også på dagen – at tilpasse sangene og stilen til netop jeres event.

Hvis du booker den rigtige musiker, er du heldig: Du har fundet den perfekte person, der vil gøre alt for, at du og dine gæster bliver forkælet med god musik. Men hvordan skal man vælge? Du har nok allerede nu en præference i forhold til instrument. Skal det være en sanger, en guitarist, en pianist, en saxofonist, en cello, en violin eller noget helt andet? Forskellige instrumenter passer til forskellige events. Det kommer alt sammen an på, hvilken funktion musikken skal have.

Den gode nyhed er, at vi i Limunt kun booker professionelle musikere, der alle har spillet til masser af events før. Du kan faktisk ikke vælge forkert. Det handler alt sammen om dine præferencer og selvfølgelig også om, hvilken slags fest du skal holde. Er du stadigvæk i tvivl om, hvilken musiker der vil passe bedst til din fest, tilbyder vi også helt gratis sparring – kontakt os og modtag et uforpligtende tilbud indenfor 24 timer!

Book nu!

Guide: Lav den bedste musiker booking!

Lej musiker til fest – og forkæl dig selv og dine gæster! Det lyder nemt, men mange har brug for hjælp og sparring, før de føler sig klar til at booke. Her har Limunt lavet en kort guide, der gerne skulle hjælpe dig i mål med den rigtige booking.

Step 1) Vælg instrument!

Som du kan se i vores oversigt længere oppe på denne side, er der mange muligheder. Udover de typiske valg som sang, klaver og guitar kan du også booke en saxofonist, en cellist eller en violinist. Faktisk tilbyder vi i Limunt også for eksempel harpespillere, en sækkepibespiller og andre mere eksotiske instrumenter til de mere specielle events. Men lad os holde os til de mere gængse.

I Limunt booker vi rigtig mange solo sangere. Typisk et par sange til vielsen i kirken eller som et par timers god loungemusik til receptionen. Nogle af vores sangere kan spille klaver eller guitar, mens de synger. Sang er som udgangspunkt mere udadvendt end de andre instrumenter, da der jo er ord på. Læs mere under Sanger, hvis du er interesseret i smuk sang til dit event.

Klaveret er godt til baggrundsmusik under maden, lounge musik og selvfølgelig som akkompagnement til fællessange. Det er et af de instrumenter, som kan anvendes til flest forskellige ting og en af de mest bookede soloinstrumenter, vi repræsenterer her. Og det behøver ikke være suppe-steg-og-is musik på klaver. 

Guitaren har en helt anden lyd – du kan booke guitarister, der spiller på spansk/klassisk guitar, westernguitar eller selvfølgelig elguitar. Guitaren er typisk lidt mere afdæmpet i sin lyd end klaveret – men kan også være meget mere rytmisk og rocket, alt afhængig af hvilken musiker der spiller på den.

En saxofon, cello eller violin er lidt mere utraditionelle valg som oftest bliver booket sammen med andre instrumenter. En saxofon er indbegrebet af lækker smooth jazz, soul og funk. Violinen og celloen er to af kerneinstrumenterne i klassisk stryger musik og tilføjer et event både stil, klasse og nærvær. I Limunt anbefaler vi sjældent at booke en solo saxofon eller en solo violin, da lyden simpelthen i sig selv kommer til at mangle et andet instrument. Der kan være ganske få undtagelser som  for eksempel i et kirkerum, hvor akustikken/rumklangen gør, at instrumentets toner kan fylde hele rummet ud. Cello kan på grund af sine dybe toner bedre fungere solistisk.

Step 2) Overvej ønsker til sange

Du er kommet et skridt videre i din jagt på at leje en musiker. Du har nu besluttet dig for, hvilken slags solo musiker du gerne vil booke. Nu til et mere personligt valg: hvilke sange og hvilken genre, ønsker du, der skal spilles?

Instrumentet i sig selv har selvfølgelig en del at skulle have sagt. Nogle instrumenter passer simpelthen bare bedre til visse sange. Tænk på de versioner du har hørt sangene i – hvilke instrumenter kan du høre spiller med? Ved at nærlytte lidt kvalificerer du dig til bedre at kunne tage det rigtige valg om sange.

Hvis du booker en musiker til at spille mellem én og tre sange er sangvalget vigtigt, da musikken er koncentreret i en kort koncert. Her har du stor indflydelse på sangvalget, da det oftest er noget dine gæster samles om og måske endda en overraskelse til en af festens hovedpersoner.

Hvis der skal spilles i flere timer som baggrund betyder hver enkelt sang ikke så meget – men du kan give et praj om dine præferencer i forhold til genre og stil, før du booker. På den måde sikrer du dig, at musikeren og bookeren kender dine ønsker til stil – og samtidig bliver bookingen heller ikke alt for dyr, da musikerne ikke skal øve mange nye sange op, men kan vælge sange fra deres eget, normale repertoire, som samtidig matcher dine ønsker.

Step 3) Lej musiker der passer til lokationen

Du har nu valgt, hvilket instrument du ønsker og er blevet klogere på dit salgvalg. Du skal nu huske at booke en musiker med det rigtige setup, som passer til lokationen på din fest. Hvor skal musikeren sidde eller stå? Har du plads til at musikeren skal spille under for eksempel hele middagen, eller må du skabe plads til en optræden mellem to retter – eller når bordene bliver fjernet og der skal drikkes kaffe. 

En anden ting, der også er vigtig, er størrelsen på lokalet. Har du lejet et kæmpe lokale med højt til loftet, et mindre lokale med væg-til-væg-tæppe, eller skal du holde udendørs havefest? Dette har en betydning i forhold til, hvor meget udstyr (højttalere og så videre), som musikeren skal medbringe. Hvis du ønsker at booke en guitarist til en fest for 500 deltagende, nytter det ikke noget, at aftenens musikere medbringer en lille forstærker. Der skal mere udstyr til, før oplevelsen bliver ensartet og behagelig for alle gæster. Udendørs forsvinder lyden hurtigere, da der ikke er nogle vægge, der sørger for at musikken bliver reflekteret og bliver i lokalet. Omvendt kan man i for eksempel et kirkerum ofte booke sangere og andre instrumenter til at synge helt solo – også kaldet a capella – fordi rummet er beregnet til akustisk lyd. 

Lej musik til fest – solo musiker, duo, trio eller et helt band?

Mange står i et dilemma ved booking af musik kunstnere: Skal de booke en enkelt musiker eller et helt band? Der er selvfølgelig en naturlig forskel på, om én person eller fire-fem personer spiller. Der er bare mere lyd og fest med et helt band. Men mange glemmer også ‘mellemvejen’, som er en duo eller en trio. Vi booker rigtig meget af begge og anbefaler tit disse ‘mellemløsninger’, når du skal booke musik til din fest. Det er ofte en god mellemting mellem solomusikeren og et helt band. Faktisk er vores trio partyband løsning en af vores oftest bookede, da den kombinerer en lyd af akustisk lounge med up tempo dans. En sangerinde og en pianist er også en af vores mest bookede duoer, da det er en rigtig god all-round live løsning, som har et bredt repertoire. 

Når du skal booke musik til fest, er der dog intet der heeeelt slår et fuldt band. Det er noget helt specielt at have et professionelt band til sin fest – uanset om det er et tjekket partyband, et jazzband eller lignende. 

Få hjælp til at finde den bedste danske musiker til din fest!

Ved leje af musik til fest kan der opstå rigtig mange spørgsmål, usikkerheder og svære valg. Det er essentielt at vælge rigtigt ved booking af musik kunstner – festen kan jo ikke gøres om. Limunt tilbyder en ny måde at booke musik kunstnere på. Vi har samlet Danmarks dygtigste musikere og booker årligt musik til mere end 300 events i Danmark og Sverige. Vi vil rigtig gerne matche dig med det helt rigtige musikalske talent, så din fest bliver en succes! Lad dig inspirere af ovenstående muligheder for at booke solo musiker og tøv ikke med at kontakte os på telefon +45 40 71 14 57, info@limunt.com eller direkte her på siden. Vi ønsker dig en god fest!

Book nu!

Booking af musik har aldrig været nemmere!

Fortæl os om dit event – så gør vi alt benarbejdet og finder de rigtige musikere til dig! Ræk ud til vores hold af eksperter, som sidder klar til uforpligtende at rådgive dig!

BOok nu

Booking af musik har aldrig været nemmere!

Fortæl os om dit event – så gør vi alt benarbejdet og finder de rigtige musikere til dig! Ræk ud til vores hold af eksperter, som sidder klar til uforpligtende at rådgive dig!

Book nu