Hedvig Christiansen færdiggjorde sin kandidat i udøvende violin i foråret 2023, og arbejder nu både administrativt inden for kultur og som udøvende freelancer. Hun er i dag daglig leder for Jæren Symfoniorkester, og i efteråret 2023 er hun også producer for Dirigentuka i Stavanger. Hedvig spiller mest klassisk musik, men synes også, det er både sjovt og givende at spille en masse forskellige ting, både når det kommer til genre og line-up. Hun har desuden spillet i mange år i Spellmannslag, og har dermed en solid baggrund i folkemusikkens verden.