Standardbetingelser

Standardbetingelser
Limunt ApS 
CVR-nr. DK15978333

  1. Tilbudsindgåelse
    1.1 Følgende standardbetingelser gælder ved aftaler indgået med Limunt ApS, CVR-nr. 42551961 (”Leverandøren”).

    1.2 Ved accept af Aftalen accepteres ligeledes de for Leverandøren til enhver tid gældende vilkår og betingelser, som udgøres af nærværende dokument med eventuelle tillæg.

  2. Ydelsens omfang
    2.1 Efter Aftalen er underskrevet, vil levering af aftalte ydelser ske i overensstemmelse med den indgåede Aftale på det i Aftalen nærmere angivne tid og sted.

    2.2 Medmindre andet er aftalt, løber Aftalen til begge Parter har leveret hver sin ydelse.

    2.3. Ydelsens nærmere omfang og indhold er reguleret i Aftalen.

  3. Musikere m.v.
    3.1 Leverandøren benytter sig af professionelle musikere, som hyres ind til levering af den Aftalte ydelse. Leverandøren er berettiget til at ændre i valget af musiker efter indgåelse af Aftalen. Leverandøren er dog forpligtet til at orientere Kunden om eventuelle ændringer i valget af musikere forinden leveringen af Ydelsen med henblik på Kundens eventuelle bemærkninger hertil. Sidstnævnte forpligtelse gælder dog kun, såfremt Kunden har drøftet præferencer for pågældende musiker/musikere i forbindelse med indgåelsen af Aftalen.
  4. Vederlag for ydelsen
    4.1 Prisen for den pågældende ydelse reguleres i Aftalen. Der tages udgangspunkt i den konkrete ydelses omfang og indhold, og prisen aftales særskilt i forbindelse med planlægningen af det konkrete arrangement.

    4.2 Alle priser oplyst er i DKK i Danmark, SEK i Sverige, NOK i Norge hvis ikke andet fremgår af kontrakten. Livemusik er momsfritaget i Danmark, men Limunt tager et momspligtigt administrationsgebyr på 150 DKK eksklusiv moms pr. musiker, som udgør den momspligtige del af den samlede pris ifølge Aftalen. I Sverige og Norge er dansk moms-lovgivning gældende for private kunder, mens internationale momsregler (reverse charge) er gældende for virksomheder. 

  5. Betaling og fakturering
    5.1 Kunden faktureres senest 7 dage efter leveringen af den pågældende Ydelse har fundet sted i overensstemmelse med den indgåede Aftale

    5.2 Betaling sker i overensstemmelse med fakturaens oplysninger. Betalingsfristen er 8 dage fra fakturaens fremsendelse til Kunden.

    5.3. Kunden er ansvarlig for, at Leverandøren er i besiddelse af de til enhver tid aktuelle oplysninger til brug for Leverandørens fakturering.

  6. Betalingsmisligholdelse
    6.1 I tilfælde af betalingsmisligholdelse vil Leverandøren forbeholde sig retten til at opkræve en rente på 2% af tilgodehavendet pr./md. Renten pålægges 30 dage efter fakturaens fremsendelse i overensstemmelse med gældende lovgivning.

    6.2 Leverandøren vil tillige forbeholde sig retten til at pålægge et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. rykkerskrivelse, samt i erhvervsforhold pålægge et kompensationsgebyr på kr. 310,00.

    6.3. Leverandøren vil i tilfælde at fortsat misligholdelse pålægge inkassoomkostninger i overensstemmelse med dansk rets bestemmelser herom.

  7. Leverandørens levering af Ydelsen
    7.1 Leverandøren forpligter sig til at gennemføre enhver Ydelse med fornøden omhu og kompetence, og på et højt professionelt niveau, i overensstemmelse med beskrivelsen af den pågældende Ydelse og skal bestræbe sig på høj tilfredshed hos Kunden.
  8. Reklamation og fortrydelsesret
    8.1 Såfremt en ydelse ikke lever op til det aftalte, skal Kunden reklamere straks det pågældende forhold måtte blive opdaget og senest inden Ydelsen er endeligt leveret. Reklamation relaterer sig alene til valg af musikerkonstellation og antallet af musikere, som måtte være hyret ind i medfør af Aftalen. Der kan ikke reklameres over de enkelte musikeres udførelse og levering af Ydelsen, jf. i øvrigt pkt. 9.

    8.2. Kunden kan i intet tilfælde reklamere over forhold, som er uden for Leverandørens kontrol, jf. tillige pkt. 9. Leverandøren er således ikke forpligtet til at udbedre fejl/mangler, som måtte skyldes lokalefaciliteter, pladsmangel, mangel på elektriske installationer ellers fejl ved elektriske installationer m.v., som måtte have indflydelse på den af Leverandøren leverede Ydelse, men som er uden for Leverandørens kontrol og måtte være i strid med de oplysninger Kunden har givet til Leverandøren.

    8.3 Når Aftalen er indgået, kan Aftalen med tilhørende bilag fortrydes inden for 7 dage. Herefter kan Aftalen ikke fortrydes og må opsiges i overensstemmelse med det i Aftalen nævnte samt nærværende betingelser pkt. 12. Udgangspunktet er her, at Aftalen med tilhørende bilag ikke kan opsiges/annulleres efter Aftalens indgåelse. Er aftale om levering af en ydelse indgået med mindre end 14 dages frist til levering kan Kunden ikke fortryde.

  9. Garantier, ansvar, forpligtelser og øvrige forhold
    9.1 Leverandøren er ikke ansvarlig for noget indirekte tab og følgeskader, som Kunden måtte lide ved levering af Ydelsen. Dette gælder eksempelvis mistet omsætning, tabt avance, driftstab, krav fra tredjemand eller tab af goodwill.

    9.2 Leverandøren er i intet tilfælde, uanset omstændighederne, ansvarlig for tab af forventet fortjeneste eller nogen anden form for indirekte konkret dokumenteret hændeligt tab eller følgetab, der opstår i anledning af eller i forbindelse med at Ydelsen måtte blive leveret.

    9.3 Leverandøren tager forbehold for force majeure. Hertil kommer endvidere fejl og mangler, som ligger uden for Leverandørens ansvarsområde. I disse tilfælde er Leverandøren således ansvarsfri.

    9.4. Leverandøren er ikke ansvarlig for Kundens eventuelle fejlagtige planlægning, som måtte resultere i, at Ydelsens varighed måtte blive kortere end det i Aftalen anførte. Der gives ikke nedslag i den aftalte pris som følge heraf.

    9.5 Såfremt Kunden tillige måtte anvende andre leverandører af tilsvarende ydelser, som udbydes af Leverandøren, kan Leverandøren ikke holdes ansvarlig for noget tab, direkte som indirekte, som måtte udspringe af en ydelse, hvor andre end Leverandøren har leveret ydelsen, bortset fra ydelser leveret i kraft af Leverandørens bistand og som kan henføres konkret til Leverandøren.

    9.6 Såfremt Kunden, på trods af ovenstående begrænsninger i ansvaret, måtte fremsætte et berettiget krav, kan dette dog i intet tilfælde overstige vederlaget for Ydelsen.

    9.7 Det er Kundens ansvar at sikre, at Leverandøren er tilstrækkeligt oplyst om Kundens forhold, og at disse til enhver tid er ajourført således, at Ydelsen kan leveres i overensstemmelse med Aftalen. Måtte en eventuel ændring af Ydelsen skyldes manglende oplysning fra Kundens side, er Leverandøren ansvarsfri for såvel direkte som indirekte tab, der måtte være resultat af manglende oplysninger. Der gives intet afslag i den i Aftalen anførte pris som følge af Kundens fejlagtigt afgivne information, som måtte resultere i, at den aftalte Ydelse forringes.

    9.8 Kunden skal medvirke loyalt til at Ydelsen kan leveres som aftalt, og herunder opfylde de forpligtelser, som fremgår af Aftalen med tilhørende bilag.

    9.9 Kunden er forpligtet til at holde Leverandøren orienteret og opdateret angående enhver ændring i kontaktinformationer til Kunden.

  10. Tillægsydelser m.v.
    10.1 Såfremt der måtte være ydelser, som ikke er en del af indgåede Aftale, vil Leverandøren oplyse priser særskilt herom, såfremt ydelsen skal betales af Kunden. Der oplyses ligeledes om hvilke øvrige omkostninger, der måtte være forbundet med dette.

    10.2 Eventuel licensbetaling eller andre opkrævninger/betalinger, afregnes særskilt ud over den af Leverandøren leverede ydelse.

  11. (Immaterielle) Rettigheder
    11.1 Måtte Leverandøren frembringe produkter, der måtte have immaterialretlig beskyttelse i forbindelse med levering af ydelsen, tilhører ethvert ejerskab hertil Leverandøren.

    11.2 Leverandøren forbeholder sig retten til at fremvise og promovere den for Kunden leverede Ydelse, samt at Leverandøren leverer ydelser til den pågældende Kunde såfremt Kunden er erhvervsdrivende. Promovering kan finde sted på Leverandørens egne platforme, digitale kanaler samt i Leverandørens markedsføringsmateriale generelt, herunder anvendelse af Kundens logo, medmindre andet er særskilt aftalt.

  12. Opsigelse
    12.1 Kunden kan efter indgåelsen af pågældende Aftale ikke opsige Aftalen, ud over fortrydelsesretten på 7 dage fra indgåelsen af Aftalen. Kunden er herefter forpligtet til at betale den fulde pris for Ydelsen. Ønsker Kunden at flytte levering af Ydelsen til en anden dato, vil Leverandøren bestræbe sig på at efterleve Kundens ønske, men måtte det vise sig ikke at være muligt, er Kunden forpligtet til at betale for Ydelsen, uagtet at Ydelsen ikke benyttes.

    12.2Leverandøren kan ligeledes ikke opsige Aftalen, efter denne er indgået og er således forpligtet til at levere Ydelsen i overensstemmelse med Aftalen.

  13. Misligholdelse
    13.1 I tilfælde af væsentlig misligholdelse er en Part berettiget til erstatning i henhold til dansk rets almindelige regler, jfr. dog pkt. 9 om begrænsninger i ansvaret for Leverandøren.
  14. Tvister og lovvalg
    14.1 Såfremt der måtte opstå en tvist mellem Parterne skal denne søges løst i mindelighed.

    14.2. Er tvisten ikke løst i mindelighed inden for 4 uger efter tvisten er blevet begge Parter bekendt, kan enhver af Parterne indlevere sagen for de civile domstole. Værneting i denne forbindelse er Leverandørens til enhver tid værende hjemsted.

    14.3 Nærværende betingelser og Samarbejdsaftalen i øvrigt reguleres af dansk ret.

Senest revideret den 03.01.2023